Midtjyllands store motionsklasiker

Corona og Almindsø-stafetten

Mange restriktioner er blevet ophævet eller ændret i den seneste tid, men der er fortsat en enkelt bestemmelse, som myndighederne kræver overholdt. Det gælder  opdeling af deltagere i grupper af maksimalt 500 personer. Du kan læse mere om, hvad det betyder for dig lige her

Almindsø-stafetten

Stafetløb om søen for 38. gang

Almindsø-stafetten blev løbet første gang i 1983 og siden har stafetløbet på Silkeborgs mest benyttede motionsrute udviklet sig til en tradition for rigtig mange såvel lokale som gæster. Vi forventer igen i år at kunne melde udsolgt med 3.100 deltagere

Walk i den skønneste natur

Walk-ruten ved Almindsø-stafetten har oplevet en kolossal succes og sidste år gik mere end 1.000 deltagere den meget smukke tur gennem skovene, hvor man passerer hele seks af Silkeborgs berømte søer på den 7 km lange tur.

Ved at deltage i Almindsø-stafetten er du med til at sikre eksistensen for Silkeborg Atletikklub 1977 (SAK 77). Almindsø-stafetten er ”livsnerven” for atletikklubben. Uden Almindsø-stafetten, INGEN atletikklub. Men når vi siden 1983 har afviklet arrangementet, så er det altså også fordi, vi synes det er sjovt og udfordrende. Stor tak til alle vore trofaste deltagere og sponsorer.

© 2020 All Rights Reserved by SAK 77